• Er det gået fremad med at forhindre sexisme på arbejdspladsen? Berlingske har spurgt landets største virksomheder

    Источник: BDK Finans / 08 мар 2024 11:57:04   America/New_York

    Det var Sofie Linde, der for alvor råbte vagt i gevær og sparkede liv i debatten om sexisme på arbejdspladsen i sin tale på Zulu Comedy Awards i 2020. Talen blev startskuddet til et omfattende opgør i flere brancher. Magtfulde mænd mistede deres job, hr-politikker blev kigget efter i sømmene, og et krav om whistleblowerordninger blev indført ved lov. Alvoren er sivet ned igennem systemet. Også hos flere af Danmarks store børsnoterede virksomheder. Det viser en rundspørge, Berlingske har foretaget blandt virksomhederne på C25-indekset. C25-indekset er et indeks over de danske børsnoterede virksomheder med de mest handlede aktier. På listen er der i øjeblikket 23 virksomheder, heriblandt Novo Nordisk, DSV og ROCKWOOL. Berlingske har spurgt virksomhederne, hvordan udviklingen i antallet af sager om sexisme og seksuel krænkelse har udviklet sig hos dem siden 2020. 15 har svaret. Og svarene indikerer en forandring i arbejdskulturen, mener kønsforsker ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet Kenneth Reinicke. »Overordnet har seksuel chikane fået en helt anden samfundsmæssig disposition. Vi tager det meget mere alvorligt nu. Der er ikke den organisation eller virksomhed med respekt for sig selv, som ikke har strammet op,« siger han. Flere indberetter sager Flere af de adspurgte virksomheder har haft flere indberettede tilfælde af sexisme end inden 2020. Den danskejede virksomhed Coloplast, der udvikler sygeplejeartikler, skriver, at de i 2023 har oplevet en stigning i antallet af sager om sexisme, krænkelser og seksuel chikane. I Carlsberg har der været 29 afsluttede sager på globalt plan siden 2020, hvoraf to er rapporteret i Danmark. ISS Danmark fortæller om syv sager siden 2020, og tre af dem har fået ansættelsesmæssige konsekvenser for medarbejderen. Hos Tryg Danmark har der været tre sager årligt siden 2020. Selskabet begrunder det med, at de har »sat fokus på området over for vores globale organisation, herunder vigtigheden af at indrapportere.« Også høreapparatproducenten Demant har oplevet en stigning over de senere år i antallet af rapporteringer, som selskabet forklarer med den verserende »opmærksomhedskampagne«. Ifølge Kenneth Reinicke er det ikke overraskende, at flere af virksomhederne har oplevet en stigning i antallet af indberetninger. »Nultolerance« For det første tror han, stigningen skyldes, at folk – særligt kvinder – er blevet bedre til ikke at finde sig i seksuelt uønsket opmærksomhed og krænkelser. Dernæst er der også flere virksomheder, der markerer sig på at have en »nultolerance«-politik over for sexisme. I flere af virksomhedernes svar til Berlingske giver de også udtryk for at have sådan en. »Samtidig har vi også set, at der i arbejdspladsvurderingerne er kommet flere spørgsmål ind, der relaterer sig til seksuel chikane. Man er også blevet bedre til at differentiere og nuancere de her spørgsmål,« tilføjer Kenneth Reinicke. Det er et lovkrav, at alle arbejdsgivere i Danmark udfører arbejdspladsvurderinger – eller APVer – over arbejdspladsens sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold. Selvom antallet af indberetninger, som virksomhederne har modtaget de seneste fire år for fleres vedkommende, har været stigende, er antallet af sager om sexisme generelt meget lavt for alle virksomhederne, der alle har flere tusind ansatte. Det kan give indtrykket af, at udfordringerne med sexisme på arbejdspladsen tilhører datiden, og at kampen for et sikkert arbejdsmiljø uden seksuelt uønsket adfærd er kæmpet. Er det også tilfældet, Kenneth Reinicke? »Det er blevet bedre. Mænd tager sig mere i agt, og kvinder finder sig i mindre. Dermed ikke sagt, at det ikke finder sted. Men det kan være komplekst at finde ud af,« siger han og tilføjer: »Vi skal heller ikke være naive.« Berlingske kunne fredag fortælle, at mange stadig oplever at blive seksuelt chikaneret på arbejdspladsen. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at hver sjette kvinde mellem 15 og 25 år inden for det sidste år har oplevet seksuelle krænkelser. Det er særligt yngre kvinder, der har siddet i stillinger som studentermedhjælpere, praktikanter eller elever, som har oplevet seksuel chikane på arbejdspladsen. Her bærer arbejdspladserne stadig en stor del af ansvaret, fortæller beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til Berlingske. »Noget af det handler om en kulturændring, men noget handler også om, at nogle arbejdspladser fortsat ikke er i mål med, hvordan de håndterer det, og de har ikke klare regler på området.« Mørketallet er der stadig Flere af C25-virksomheder beretter om at have iværksat såkaldte whistleblowerordninger siden 2020, hvor medarbejdere anonymt kan indberette om grænseoverskridende adfærd. Det gælder blandt andet Carlsberg, Novonesis og Nordea. Selvom medarbejdere kan gøre brug af ordningerne, er der flere af selskaberne, som ikke skelner mellem chikane og krænkelser af seksuel karakter. Det gælder blandt andet Vestas, som oplyser, at de årligt rapporterer på »overordnede interne sager«, men »ikke på forskellige undergrupperinger«. Her henviser Vestas til de konkrete spørgsmål, som Berlingske har stillet om sexisme og krænkelser på arbejdspladsen. Ligeledes skelner Nordea ikke mellem generelle oplevelser af chikane og chikane af seksuel karakter. Siden 2020 har de fået 97 indberetninger om chikanerende adfærd, som dermed ikke er begrænset til sager af seksuel karakter. Det samme gør sig gældende for høreapparatproducenten Demant, som også har en whistleblowerordning, hvor medarbejdere kan henvende sig. Men de specifikke tal, der relaterer sig til sexisme og seksuelle krænkelser kan ikke direkte aflæses fra ordningen, skriver selskabet i en e-mail: »Vi opgør ikke vores tal på det niveau, du efterspørger. Vi opgør i stedet hvor mange whistleblowerrapporteringer vi får per år, men under de rapporteringer er der mange forskellige kategorier, og der er ikke indsigt i, hvordan de fordeler sig.« Kenneth Reinicke mener, man bør lave statistikker, der adskiller seksuelle krænkelser og seksuel chikane fra anden chikane, så ikke oplevelserne falder under samme paraply. »Specielt hvis det er virksomheder af en særlig størrelse. Der burde man afsætte midler og kompetencer til at lave de her statistikker ordentligt, så man kan se, hvad det er, man har udfordringer med.« Berlingske har kontaktet Arbejdstilsynet, som siger, at der ikke er noget lovmæssigt krav til indholdet af en APV. Virksomheder kan dermed selv bestemme, hvordan de vil opgøre det, har der været tilfælde af sexisme eller krænkelser på arbejdspladsen. Af den grund er der formentlig stadig et mørketal forbundet med antallet af sager om sexisme og krænkelser hos danske virksomheder og arbejdspladser, mener Kenneth Reinicke. »Der skal fortsat være konstant bevågenhed på det her. Derfor er det for dårligt, hvis man som virksomhed ikke følger med i, hvilke sager man får, der handler om sexisme,« siger han. https://www.berlingske.dk/virksomheder/er-det-gaaet-fremad-med-at-forhindre-sexisme-paa-arbejdspladsen
Опубликовать